Tag-arkiv: Strik

At stikke med flot udsigt #1

Stikkeudsigt_nr1_wideI Påsken var vi på den årlige tur til Gardasøen. Hele familen var med med og vi havde en skøn tur. Nu hvor vi er kommet hjem og hverdagen igen har indhentet os alle, har jeg tænkt på den skønne udsigt jeg havde fra balkonen, mens vi var på ferie – og hvor jeg naturligvis også fik tid til at sidde og strikke. Strikke og nyde udsigten!

Stikkeudsigt_nr1_high

Heldigvis fik jeg foreviget både udsigten og mig selv med udsigten, så jeg ikke glemmer det igen lige med det samme.

Næste gang jeg har mit strikketøj med et sted hen med en skøn udsigt, så kommer der et #2 indlæg om at stikke med flot udsigt.

En herretrøje på vej

Jeg har haft travlt siden sidst jeg skrev her på bloggen. Travlt med at strikke af det garn, der blev vundet op med med min garnvinde.

Strikketrøje degnenMønsteret hedder “Degnen” og er fra bogen “Kun for mænd” af Annette Danielsen. Bogen indeholder 6 opskrifter til herretrøjer. Der er flere mønstre i bogen, jeg har lyst til at strikke og en ting jeg virkelig godt kan lide, er at til hvert model, er der opskrift til en smal og en bred model. Det syntes jeg er rigtig godt, for der findes både brede og smalle mænd i min familie!

Trøjen er til ældste sønnen og han har selv valgt modellen. Vi kiggede i flere bøger og hæfter før valget faldt på denne, og jeg må sige, at det er et rigtig godt valg, for den er ret sjov at strikke.

Jeg har valgt at strikke den i Isagers Tvinni. Det har jeg strikket i før og jeg synes det er et rigtigt lækkert garn at stikke med og efterfølgende have på.

Strikketrøjen Degnen

Jeg startede med at strikke ryggen og lige nu er jeg ved at stikke ærmerne. Når jeg kan komme til det, strikker jeg gerne ærmerne samtidig. Dels fordi jeg bliver færdig med dem på samme tid – ærmer er nemlig ikke det sjovest jeg ved – og så er jeg sikker på at de bliver helt ens. Her tænker jeg især på udtagningerne.

Ældste sønnen syntes det tager alt for lang tid med at få strikket trøjen og jeg har da også været i gang i mere end en måned, men når man nu også har et job at passe (som tager alt for meget af den gode fritid) og også har andre håndarbejdsinteresser, så kommer det til at tage sin tid. Men jeg hygger mig med den og den skal nok blive både flot og færdig! På et tidspunkt!

En garnvinde – kan man leve uden?

I julegave fik jeg en garnvinde og et krydsnøgleapparat. Jeg kunne ikke med det samme afprøve gaven, for jeg havde ikke noget garn liggende i bundter. Så det måtte vente lidt, inden jeg kunne tage redskaberne i brug.

garnvindeFør jeg fik garnvinden, og jeg skulle vinde garn op, var det en langsom og trættende process. Garnet satte jeg rundt en stoleryg og møjsommeligt blev garnet vundet op i garnnøgler med håndkraft. Det kunne der gå pænt lang tid med, afhængig af hvor mange bunder garn, der skulle vindes op.

For nogle uger siden blev garnvinden indviet. Jeg havde købt garn (Tvinni fra Isager) til en trøje til ældste sønnen og så var det var det bare at komme igang. Og hvilken fornøjelse!

krydsnøgleapparat

Det gik hurtigt og med krydsnøgleapparatet blev garnnøglerne bare så flotte.

Jeg kan derfor anbefale alle at bruge en garnvinde og et krydsnøgleapparat – nyt, brugt, arvet, lånt… for nu kan jeg ikke leve uden.